
Vinterland er Fyn og øernes Kulturfestival i mørket 24. januar til 7. februar 2026. På Krengerup kan du søndag den 25. januar kl. 16.15 tage med på vandrekoncerten Vinterklange i parken på Krengerup Gods, arrangeret af Via Artis Konsort & Foreningen Ballhaus. Efter vandrekoncerten nydes en kop varm kakao og fællessang ved bål i gården ved Hørvævsmuseet, og efterfølgende kan du gå indenfor og se museets udstillinger. I caféen kan købes tærte eller toast, kaffe/te og kage.
Vinterklange bliver opført af ensemblet Via Artis Konsort:
Mette Nygaard – sopran
Christina Holm – mezzosopran
Jonas Kohl – baryton
Rikke Petersen – fløjte
Tine Maj Kofoed Antonsen – klarinet
Andreas Bøttiger – saxofon
Poul Udbye Pock-Steen – melodica, slagtøj
Nanna Kaarsberg – skuespiller, fortæller
Vinterklange er for alle. Man kan fint have både børn og barnevogne med! På Krengerup er udeområdet ikke egnet til gangbesværede.
Se websiden https://ballhaus.dk/da/post/vinterklange for præcis information om de enkelte steder, tidspunkter, anbefalinger mht påklædning, m.m.
’Vinterklange’ opføres på fire naturskønne steder:
24.01: Davinde Sø-området (Tarup-Davinde). 25.01: Hørvævsmuseet, Krengerup Gods (Assens). 01.02: Hollufgård (Odense). 07.02: Gyldensteen Strand (Bogense).
Du ser i øjeblikket pladsholderindhold fra Standard. Klik på knappen nedenfor for at få adgang til det faktiske indhold. Vær opmærksom på, at dette vil dele data med tredjepartsudbydere.
Flere oplysninger


