Skoletjeneste
Skoletjenesten på Hørvævsmuseet er et tilbud til elever og lærere i faget håndværk og design.
Et godt tilbud
Her i den digitale tidsalder vil vi gerne vise børn et af vores oldgamle håndværk. Derfor tilbyder vi skoleklasser en dag ved en rammevæv, hvor hvert barn under kyndig vejledning væver et større eller mindre færdigt produkt, som de får med hjem bagefter. Der bliver især fremstillet puder, løbere eller tasker i uld eller bomuld, men også prøvet kræfter med kludetæpper. Eleverne bliver så optaget af vævningen, at flere slet ikke vil holde frikvarter, mens de er på Hørvævsmuseet. Håndværk og design går hånd i hånd, og der opstår mange spændende produkter på sådan en dag med fordybelse og træning. Hørvævsmuseet håber selvsagt også, at indsatsen vil fremme interessen for dette håndværk.
Alle er velkomne.
- Vi tilbyder eleverne en hel skoledag ved en rammevæv.
- For 4.-5.-6. klasse
- Uge 43 – indtil påske. Fra klokken ca. 8.15 til senest 14.
- Deltagerpris 25 kr. pr. elev.
- Vi har 25 rammevæve klar til vævning.
- Vi har 4 forskellige trende og væver med uld, bomuld og stofstrimler
- Eleverne får lov at ønske inden vævedagen.
- Vi er erfarne vævere, nok til at hjælpe alle.
- Vi tilstræber et færdigt produkt eller kantsyning, hvis I selv vil arbejde videre.
- Vi ønsker at give eleverne en god oplevelse.
- Vi vil gerne vise et oldgammelt håndværk.
- Alle får en rundvisning på museet, mens der syes.
Tilmelding med ønske om dato, elevtal og tidsplan kan ske til: skoletjenesten@hørvævsmuseet.dk / skoletjenesten@hoervaevsmuseet.dk
Eller direkte til 64722885 hverdage mellem kl. 9 og 13.
Senest 1. sept. til efterårssæsonen og senest 15. nov. til forårssæsonen.
Læreren vil 1 måned før blive kontaktet om børnenes ønsker og nærmere aftaler.
PS: se også Trenddag/opsætning af rammevæv for børn med voksne:
Lær at sætte en trend på væven den 3. lørdag i januar.
Skoletjenesten modtager økonomisk støtte fra Assens Kommune.