Udstillinger

Udstillinger

Læs mere om de forskellige udstillinger på Hørvævsmuseet. Vi har både faste udstillinger, men også sæson- og særudstillinger.

Det arbejdende museum

Besøg museet onsdage i juli måned og oplev et arbejdende museum, når museets frivillige er i gang ved maskinvæve, håndvæve, spoleapparat, rok, symaskiner mfl.

Hver onsdag i juli kan du opleve et arbejdende museum i museets åbningstid. Hver uge vil det være forskelligt, hvad du kan se. Vi væver på maskinvævene, reparerer maskinerne, spoler garn op, spinder på rok, væver på håndvæv, syr på maskine, bearbejder hør og meget andet.


Disse onsdage vil der ikke være rundvisning som normalt.

Oplev et arbejdende museum:
onsdag den 2. juli kl. 13-17
onsdag den 9. juli kl. 13-17
onsdag den 16. juli kl. 13-17
onsdag den 23. juli kl. 13-17
onsdag den 30. juli kl. 13-17

Vi viser tekstil -og industrihistorie i museets samling af håndvæve og maskinstyrede væve fra oldtidens opstadvæv til de maskindrevne, hulkortstyrede jacquardvæve som stammer fra Tommerup Væveri og Hørfabrikken i Tommerup.

I udstillingen kan du se mønstre og tekstiler, vævet på håndvæve og maskinvæve, og du kan komme nærmere på hørren som materiale og de forskellige redskaber til manuel hørbearbejdning.

Rundvisning

Tag på en rundvisning med en af museets dygtige rundvisere, som guider dig gennem vævningens historie og viser hvordan man bereder hør fra strå til spindeklare fibre.

En rundvisning er inkluderet i entréprisen.

Rundvisningen foregår kl. 13.30 og kl. 15.00 hver dag i museets åbningsperiode.

Kommer I som en gruppe (min. 10 personer) skal rundvisningen bestilles forinden. Grupper er velkomne til at bestille rundvisning, også udenfor åbningstid, hele året rundt.

Sæsonudstillinger og særudstillinger

Udover den faste udstilling, har museet hvert år en sæsonudstilling, samt skiftende særudstillinger sommeren igennem, hvor der udstilles kunst og kunsthåndværk af høj kvalitet.

Scroll to Top