Hørvævsmuseet inviterer igen i år alle interesserede til Hørdag, hvor vi giver et indblik i, hvordan vi dyrker og bearbejder hør på museet. Måske har du selv erfaring med hørdyrkning, som du har lyst til at dele med os – det vil vi meget gerne høre om!
Vores hørberedningsredskaber er sat frem i gården, hvor du kan bryde, skætte og hegle din egen medbragte hør eller blot prøve processerne med hør fra museet.
Som noget nyt til hørdagen holder Katrine Ørnstrup en workshop om plantefarvning af hør. Desuden vil Ellen Bangsbo, som holder brændenældekursus samme dag, fortælle om, hvordan man kan få stof ud af brændenælder.

Program
Klokken 11: Redskaberne er sat frem i gården og kan benyttes
Klokken 13: Vi mødes i aktivitetsrummet på 1. sal.
Mød hørdyrkerne Carsten, Niels, Johannes og Ulla
Ellen Bangsbo fortæller om brændenælder
Kort pause
Klokken 14: Katrine Ørnstrup starter sin workshop om farvning af hør og tager os bagefter med i farvekøkkenet, hvor farvegryderne venter os.
Klokken 15: Mulighed for at deltage i rundvisning på museet.
I løbet af dagen vil museets frivillige vise forskellige aktiviteter, f.eks. hvordan man spinder hør på en rok.
Klokken 16.30: Hørdagen slutter.
Pris: 200 kr. (medlemmer: 100 kr.) rundvisning og farveworkshop er inkluderet
Frokost og drikkevarer kan købes i caféen
Tilmelding til Hørdag her


