Menu

Strikke-weekend på Hørvævsmuseet 6.-7. september

Strikke-weekend på Hørvævsmuseet 6.-7. september

Vi indleder weekenden med en vandretur sammen med den landskendte vandrende strikker Kasper Thomsen fredag aften kl 19 til ca. kl. 21. Kasper tager os ud i skoven omkring Hørvævsmuseet. Vi skal strikke og samtidig fortæller Kasper om strikningens historie og om historiske, strikkede genstande.

Lørdag er der to workshops, og du prøver begge to. Jytte Pallisgaard underviser i strik af sokker med en fantastisk pasform ensfarvet eller i to farver – den med den trekantede hæl. Mette Kirstine Larsen underviser i Hønsestrik, som igen er oppe i tiden. Vi starter på en lille pung, hvor vi strikker figurer ind, fx genstande, dyr, minder der betyder noget for os. Kun fantasien sætter grænsen. Du kan tilmelde dig alle aktiviteter eller vælge om du vil med enten fredag eller lørdag. Læs mere om Strikke-weekend og tilmelding her.

Lørdag er der Uldmarked på Hørvævsmuseet med mulighed for indkøb af garn. Vi holder en god lang frokostpause mellem de to workshops, så der kan blive tid til at kigge. Se mere om Fynske fåreavleres uldmarked her.

Gå ikke glip af:

Scroll to Top