
Hvordan kan en vævemaskine fra 1804 have haft betydning langt ud over tekstilindustrien?
Udstillingen dykker ned i Joseph-Marie Jacquards banebrydende opfindelse – en væv, der brugte hulkort til at automatisere vævningen af komplekse mønstre.
Jacquardvævens teknologi blev ikke kun en revolution i tekstilproduktion, men inspirerede også senere opfindelser inden for databehandling og programmering. Hulkortene blev et afgørende skridt på vejen mod de første computere og satte spor, der rækker langt ind i vores moderne teknologi.
Kom og oplev historien om en opfindelse, der forandrede verden!
I udstillingen forenes æstetik med væveteknik, når vi udstiller hulkortrækker og vævede jacquardmønstre. Prøv også at lave dit eget hulkort og lær om, hvor mange hulkort, der skal til for at væve dit navn.