Den 5. maj – 1. oktober 2023

Udstillingen vises i anledning af åbningen af vores nybyggede farveværksted.
Ingeborg Mule Henningsen var ikke kun væver men også engageret plantefarver. Nogle vil mene, at hun var den som i 1970´erne genoplivede interessen for plantefarvning i Danmark, da hun udkom med ”Plantefarverens ABC” i 1974.
I slutningen af 90’erne skænkede Mule sin Væveskole til museet, samt hele hendes farvekøkken inklusiv urinpotte til indigofarvning.
Siden 2001 har museet afholdt farvekurser i plantefarvning, overfarvning med indigo, og senest også med svampefarvning.