Sæsonudstilling af Mariona Cañadas og Pedro Murua Sanchez. Udstillingen kan ses fra den 2. maj til den 18. oktober 2026.
Titlen på denne udstilling hentyder til et usædvanligt billede, som stammer fra en billedkunstner, der er i forbindelse med vævningens verdensbillede. Det udspringer fra forbindelsen mellem plantefibrene og mekanismerne i vævene: to strukturer, som organiserer spænding, støtte og bevægelse. Stænglen som den grundlæggende del støtter planten, og forbinder sig med funktionerne i tramperne, som bliver en del af den kraft, som bevæger trådene til at skabe vævningen. Med dette billede henviser vi til det, som gør det muligt at skabe bundne strukturer, de tekniske forbindelser, der giver plads til et landskab, der altid er i bevægelse.
Med dette udgangspunkt nærmer projektet sig vævningen, ikke blot som teknik, men også som en praksis, der kan sætte forbindelser i gang mellem materialer, kroppe og landskaber. Det handler om at tænke sig det vævede stof som en proces, der består af flere forbindelser, som styrker det, der er ved at blive vævet. På den måde skaber naturen, som vi selv er en del af, bindinger, der opstår af det, der er uden for vores sanser. I denne forbindelse har den menneskelige tilstedeværelse en stærk virkning. Derfor er det vigtigt at være klar over det forhold til økosystemet, som manifesterer sig i det vævede stof.
Vores forskning begyndte med Mieses (Høst 2022) i Tekstilmuseet i Terrassa (Spanien), hvor vi udforskede vores erfaringer med at omsætte det dyrkede landskab på Fyn. Derefter fortsatte vi med “Høst af Trendene” (2025), fremvist i sommeren i Den Gyldne Gås i Gummerup. I den etape udvidede vi vores betragtning af det samarbejde, som vi fandt i naturen, som er nødvendigt for at opretholde livet, og som viser sig i vejkanten eller i det arbejde, som de frivillige på Hørvævsmuseet udvikler.
De samlede genstande – trende på forskellige stadier af projektet – fungerer som materielle registre over processer, der er i gang. Mere end at repræsentere et landskab deltager den aktivt i det ved at gøre det tydeligt, hvordan små variationer i materialerne, i gestus eller i omgivelsernes forhold indvirker på konstruktionen af enhver struktur.
Således foreslår udstillingen, at vi forstår vævning som en stedbunden proces, i hvilken de tekniske beslutninger og de materielle samspil deltager i dannelsen af et fælles økosystem, af samspil mellem de levende arter, som integrerer os aktivt i landskabet.
