Med væven som redskab
Siden barndommen har væven været et redskab til at dyrke min kreativitet. Jeg startede med en legetøjsvæv som 7 – 8årig. Som sagt; det var et legetøj, men interessen for vævning holdt ved og holder stadig.
Mine ideer om at arbejde med vævede stykker, som skal op og hænge på vægge fra gulv til loft, stammer allerede fra dengang.
Jeg bruger vævning som en form for terapeutisk ”hele” for mig selv og vælger at bruge tiden på aftenskolen til at skabe smukke vævede stykker af tyndt hør-materiale og helst ikke andre typer garn.
Jeg væver som regel af kvaliteten 16/0,5 og det er det tyndeste, jeg kan væve med.
Ting tager tid
Jeg bliver spurgt ind imellem om det kan lade sig gøre at bruge det tynde hør til trenden, når jeg sætter det op til væven, men hvem bestemmer; garnet eller jeg?
Jeg benytter forskellige bindinger til mine stykker og jo, det kan godt lade sig gøre at væve det så tyndt og så løst. Mine kunstværker/stykker skal ikke bruges til noget ud over at blive hængt op og nydes visuelt og derfor kan det godt lade sig gøre at væve det, når de ikke udsættes for slid og gnidninger fra krop og omgivelser.
Projekterne med vævede stykker/kunstværker tager en del tid at planlægge, sætte på væv og væve og derfor kan processen nemt komme til at vare 2 væve-sæsoner på et projekt.
Som en vis herre sagde en gang; Ting Tager Tid.
Inger Fleischer
I 1988 blev jeg færdiguddannet håndarbejdslærer fra Odense Fagskole og Håndarbejdsseminarium og havde rammevævning som et af tilvalgsfagene foruden stoftryk. Vi havde desværre ikke mulighed for skaftevævning på stedet. Allerede på det tidspunkt, havde jeg en ide om at arbejde/væve med materialet hør, og så tyndt som muligt og væve så løst som muligt.
På det tidspunkt havde jeg svært ved at skaffe nogle meget tynde hørgarn og kombinationen med en mand, der arbejdede udenlands og var ude 14 dage ad gangen og 2 små børn og mit arbejde især om aftenen på aftenskoler, hang ikke sammen. Familien blev prioriteret og vævningen blev sat på pause i mange år. I mellemtiden underviste jeg på en privat skole i tilskæring og syteknik og havde mit eget værksted med skrædderi og tilretning en del år og begyndte at arbejde med noget helt andet til sidst.
I 2016 kom jeg på Hørvævsmuseets kursus i skaftevævning og der fik jeg mulighed for at lære at væve på skaftevæv og genskabe samt dyrke interessen igen.
