De ældste vævede stoffer vi kender er mere end 8.500 år gamle. De er fundet i Çatalhöyük i Tyrkiet. De repræsenterer et vigtigt led i en lang udvikling, der begynder med snore og reb, fortsætter med forskellige typer af net, flettede måtter og kurve, inden man fandt frem til en teknologi – væven – der gør det muligt at fremstille tøj som vi kender det – i første omgang af bast fra eg og andre træer. Vor viden bygger på fund der er mellem 23.000 og 7.000 år gamle, de fleste fra Mellemøsten og Middelhavsområdet, men også Nordeuropa. De ældste danske fund er omkring 6000 år gamle og føjer sig fint ind i mønsteret, udført i forskellige netteknikker. Vævekunsten nåede så vidt vi ved først hertil henimod stenalderens slutning.
I dette foredrag fortæller textilarkæologen Lise Bender Jørgensen om vejen frem mod vævekunsten. Hun er en af Europas førende eksperter i arkæologiske textiler og deltager i det forskerhold der har undersøgt textilerne fra Çatalhöyük og skrevet flere artikler om dem.
Lise Bender Jørgensen er uddannet som arkæolog med speciale i tekstiler ved Københavns Universitet og forsvarede sin doktorafhandling sammesteds i 1993. Samme år flyttede hun til Göteborg. Nogle år efter til Trondheim hvor hun har arbejdet som professor i arkæologi indtil sin pension. 2002-2009 var hun tillige adjungeret professor i textilvetenskap med särskilt inriktning på handvävning ved Högskolen i Borås. Hendes forskning omfatter tekstiler fra Europa og den Nære Orient fra de ældste tider og frem til slutningen af vikingetiden. I 2017 rejste hun sammen med en kollega til Tyrkiet for at undersøge de hidtil ældste bevarede rester af vævede tekstiler. Det er dem der danner udgangspunkt for foredraget.
Tilmelding via dette link.
