Menu

Velkommen til jubilæumsår på Hørvævsmuseet

Velkommen til jubilæumsår på Hørvævsmuseet

Lørdag den 4. maj klokken 13 åbner Hørvævsmuseet for sæson 2019, hvor vi vil fejre, at det er 25 år siden museet blev startet. I den anledning viser væveren Jette Nevers udstillingen “Et tekstilværksted”.

Jette Nevers er et af de helt store navne indenfor dansk tekstilkunst, og hun fylder både café og udstillingsrum med værker fra et langt liv ved væven, hvor der vises et udsnit af ældre og nyere arbejder, værker i forskellige materialer samt en række billeder fra tekstilværkstedet. Læs mere om udstillingen her.

Ud over den store udstilling med Jette Nevers har vi et tema om museets første 25 år, og vi har fornyet nogle af vores faste udstillinger. Der vil være aktiviteter hver lørdag i sæsonen, ”levende lørdag”, hvor en lang række af museets frivillige på skift vil vise deres håndværk frem. Det sker i form af vævning, knapslåning, spinding, løbbinding og meget andet.

Udenfor i gården bliver der sået hør, hvis udvikling kan følges sommeren igennem frem til høst og forarbejdning, og vi giver naturligvis som altid alle vores gæster en rundvisning på museet. Her fortæller vi om vævningens historie og især om perioden, hvor Tommerup var centrum for hørindustrien på Fyn.

Del nyheden:

Se også disse nyheder:

Scroll to Top