Tag-arkiv: knipling

Knipling og vævning på lørdag

På årets første levende lørdag den 13. juni er der mulighed for at se hvordan kniplinger bliver til og der vil være en præsentation af forskellige kniplinger.

Desuden kommer der gang i museets håndvæve med fremvisning af hvordan de fungerer.

Museet er åbent fra 13-17 og ud over vævning og knipling er der naturligvis mulighed for at se museets faste udstillinger. Desuden de to udstillinger Umagen Værd, som viser elevarbejder fra Design- og Håndværksefterskolen samt Repetition, med værker af tekstilkunstneren Inger Odgaard.

Museets butik og café er selvfølgelig også åbne.