1. Opstadsvæv
Fakta
Væven har været brugt i store dele af verden fra Bronzealderen til ca. 1990 i Lapland, ca. 3.500 år. Ved udgravninger er der kun lerringene tilbage. Eller sten med huller. Denne er en rekonstruktion og tæppet er vævet på væven. Der er også brugt brikvævning. Væven fylder meget lidt og kan let pakkes til et nomadeliv.
Væveteknik
Væven væver lærredsvævning. Man trækker med en rundstok halvdelen af trådene frem og lægger tråd op i det dannede mellemrum. Derefter modsat. Man væver oppefra og ned- ad. Ved brug af flere rundstokke kan væven også væve kippervævning, se f.eks. tæppet.
Fortælling
Koelbjergmanden er Nordens ældste menneskefund og fundet kun 10 km fra museet. Hans kone har måske vævet på en opstadsvæv. Deres efterkommere har stået ved lyset fra bålet og vævet stof til klæder. På gode sommerdage er den måske kommet udenfor.
2. Svensk trissevæv
Fakta
Vævetypen kendes fra Middelalderen til nutiden og den anvendes primært i Sverige. Væven er nu liggende og fylder en lille stue. Den viste model væver kludetæppe.
Væveteknik
Væven er forsynet med tramper som løfter trådene ved hjælp af søller med øjer. Der kan trampes på flere skafter. Der er kommet en kam til at styre afstanden mellem trendtrådene og ”slå” det vævede sammen. Det vævede stof rulles nemt op på en bom efterhånden.
Fortælling
År 1600 i et bondehjem: ”Hør fatter, tror du ikke der kunne blive plads til en af de der moderne væve, nu børnene er flyttet hjemmefra? Så kunne jeg væve meget hurtigere og måske tjene en skilling på markedet.”
”Kære kone, du har altid været flittig, så det under jeg dig gerne. Så må vi se hvordan det vil gå”.
3. Kontramarchvæv
Fakta
Anders Lervad og søn har fra ca. 1900 til 1998 udviklet og produceret små og store væve til det danske marked. Kontramarchvæven kendes især i Europa fra år XX
Væveteknik
Væven er forsynet med 8-12 skafter og tilsvarende tramper. Det giver mulighed for avancerede mønstre med islæts- eller trendeffekt som på denne væv fra 1930.
Fortælling
Anders Lervad drev Askov Husflidsskole sammen med sin kone Marie fra 1895 til 1922. Han startede produktionen af væve i samarbejde med Jenny la Cour, der drev en væveskole i Askov. Senere overtog sønnen Harald produktionen.
4. Millingevæv
Fakta
Hans J. Hansen, væver fra Millinge, byggede denne halvautomatiske væv ca. 1890. Han tog patent på den, og byggede ca. 30 væve i alt. Der er (så vidt vi ved) kun disse to tilbage. Denne måtte restaureres over to år, før den fungerede igen. Den mørke har vævet stof til folkedragter på Sjælland.
Væveteknik
Vævens skafter løftes og sænkes af en valse med skruer til forskellige bindinger. Skytten kastes fra side til side. Væveren skal ”kun” trampe på den brede pedal foran. Det vævede stof rulles op på bommen efterhånden.
Fortælling
Hans vævede fra morgen til aften som mange gjorde i hans familie for at kunne sælge deres stoffer. Da han læste i avisen om vævemaskiner, byggede han sin egen. Han kunne nu væve langt hurtigere og væverne på Sydfyn stod snart i kø for at købe en vævemaskine.
5. Jacquardvæv
Fakta
I 1803 tog Jacuard patent på sit hulkortsystem, en videreudvikling af trækvæven, hvor en dragsvend stod på loftet og løftede tråde efter væverens anvisninger. Trækvæven er kendt fra ca. 1500 og stammer sandsynligvis fra Kina. Hulkortsystemet blev starten på computerudviklingen.
Væveteknik
Ovenmaskinen med hulkort og harnisktråde bestemmer om den enkelte tråd skal løftes eller ikke. Et hul betyder løft. Her hænger 100 hulkort, der væver en hørblomst, altså 4 cm stof. Der skal andre hulkort til et andet mønster. En dug kræver f.eks. 5000 hulkort.
Fortælling
Da franske Jacquard havde installeret hulkort og harniskudrustning på sine væve blev dragsvendene fyret. Det fortælles at de mødte op på fabrikken, tog deres træsko og kastede dem op i maskinerne. Da træsko på fransk hedder ”Sabots” gav det navn til ordet sabotage.
6. Hulkortstyret skaftevæv
Fakta
Her bruges hulkort til at styre en skaftevæv. Kortene er tegnet til at væve tæppe i dobbeltvævning. Dvs. to lag som er forskellige. Én pedal trækker hulkortene frem.
Væveteknik
Væven fungerer som en traditionel skaftevæv. Her væves i to lag.
Fortælling
Guldal var lærer på Designskolen i Kolding. Han sørgede for at Jaquardvæven kom til museet. Denne væv var hans private.
7. Computerstyret væv
Fakta
Væven er en ombygget kontramarchvæv forsynet med 16 skafter. Computeren styrer hvilke skafter der skal løftes for at opnå det ønskede mønster. Computeren er fra 1995
Væveteknik
I væveprogrammet på pc’en tegnes et mønster.
Væveren træder kun en trampe ned for at løfte de skafter computeren har aktiveret.
Fortælling
Da vi fik fingre i ombygningsdelen kunne vi ikke få den til at kommunikere med en bærbar pc. Heldigvis havde de denne gamle computer fra 1995 stående i kælderen på VIA University College i Herning. Den virker. En moderne computerstyret væv koster 70.000 kr. En computerstyret Dugevæv over 500.000 kr.
8. Mules Hjørne
Dette hjørne med bænk, bord, hylder, billeder og bøger er skænket af væveren Ingeborg Mule Henningsen, kaldet Mule, der boede i Ollerup. Hun besluttede i 1995 at testamentere sin væveskole, inventar samt tekstiler og plantefarvede garner til det nystartede Hørvævsmuseum. Her ved dette bord har talrige elever siddet for at høre Mule fortælle om vævning og lære finesserne.
Ingeborg Mule Henningsen (1905-2003)
Opvokset på Vestfyn, dels Højbjerggården i Køng Sogn, dels Glænshøj i Glamsbjerg. Uddannelse i vævning Marie Moos på Jebjerg Ungdomsskole i Salling samt hos Gerda Henning, Kunstindustrimuseets Væveskole. Desuden vævelæreruddannelse hos Maas og Wolke i Stockholm.
Vævelærer på højskoler i Ollerup, Hillerød, Vestbirk og Uldum. Privat væveskole i Ollerup, 1965 – 2002 samt kursusvirksomhed i plantefarvning. Forfatter af Plantefarverens ABC, Væverens ABC og Livets Væv, erindringer fra et virksomt liv.
Vævere fra Barcelona på Hørvævsmuseet
Vi er Pedro og Mariona og vi kommer fra en kunstskole i Barcelona. Frem til midten af august vil vi deltage i Hørvævsmuseets arbejde.
Vi er kunstnere, der arbejder med forskellige discipliner og teknikker, og en af vores største passioner er tekstil, fra fiber og tråd til skabelsen af det vævede stof.
Af den grund er vi kommet for at tilbringe nogen tid her. Vi er interesserede i at lære andre måder at væve på, at lære spinding af hør fra grunden, at få lejlighed til at arbejde med væve, der har så megen historie, og til at dele erfaring med de frivillige på museet.
I mappen kan I finde nogen af vores seneste tekstile projekter. Vi håber, I vil nyde dem.
God fornøjelse på museet
Pedro og Mariona