Bronzealdervæven er en kopi af en opstadsvæv som har været brugt siden 2500 f. kr. Trendtrådene er lodrette og holdes stramme med sten eller lerringe i bunden. Hver tredje tråd er forbundet til en af rundstokkene  i midten med en løkke så de skiftevis kan trækkes ud og skellet dannes. Vævningen er en 3 skafts kiper og bruges stadig. På stort billede kan man se at vævet er omgivet af en bort i brikvævning.

Svensk bondevæv fra 1611 Det er en såkaldt “trissevæv” med 4 skafter. Trendtrådene ligger nu vandret. Væven er væsentligt hurtigere end bronzealdervæven. Her er der opsat en 2/2 kipper med de skrå striber som kendes fra cowboybukser.

Kontramarchvæv fra Lervad med 8 skafter. Ca 1930. Ved hjælp af tramperne for neden, skafterne over tramperne, søllerne som trådene løber igennem og vipperne øverst trækkes de udvalgte tråde henholdsvis op og ned. Der er nu mulighed for at væve partier, som kendes fra damask.

Millingevæven. Omkring 1890 begyndte man rundt om i Europa at få maskiner til at trække vævene altså at lave de rigtige skel, smide skytten igennem med islættet og rulle klædet frem. Hans Frederik Hansen i Millinge på fyn producerede hele 30 væve til remtræk. 2 har overlevet tidens tand og står på museet. En dreng som var på kursus i skoletjenesten kunne stolt fortælle at det var hans tipoldefar.

Jacquardvæv. I begyndelsen af 1800-tallet opfandt franskmanden Jacquard en overbygning til vævene. Alle trendtråde kunne løftes individuelt ved et sindrigt snoresystem som blev styret af hulkort. Oppe eller nede. Med én trampe skiftes fra et hulkort til det næste og nu kan næsten alt væves. Tegninger. Bogstaver. Egeblade.

---

Så er det tid at gå i Maskinhallen, hvor vævningen nu foregår automatisk. Hver væv har flere serier hulkort, som styrer mønsteret, altså hvilke tråde der skal løftes. Skytten flyver gennem skellet hvert sekund og lægger 18 tråde pr. cm mens mønsteret gradvist træder frem på det vævede stof, som efterhånden rulles op på bommen. Et smart system stopper væven hvis en tråd springer, og så skal der repareres.

Men først skal der skæres kæde.

Fra de 270 spoler skal trådene omhyggeligt samles og lægges i skel, så de kan skilles igen, en for en. En kæde er normalt 400 m lang og indeholder 2000-5000 tråde, så der skal lægges på kædebommen i flere omgange.

Når der er tilstrækkeligt med tråde flyttes de til bommen på væven. Præcision er vigtigt.

Når trenden er bundet på væven og alle 4000 tråde er forbundet med hver sin snor op til hulkortsystemet er det tid at væve.

Dugevæven stammer fra Italien og har arbejdet på Brabrand tekstilfabrik. Det er en af de renoverede væve fra Tommerup Væveri. Den kan væve duge på 145 cm’s bredde, og væver udelukkende de gamle mønstre fra Tommerup. Væven har hulkort i begge sider.

Servietvæven stammer fra Tyskland og har også stået på Tommerup Væveri. Den kan væve stof i 55 cm’s bredde og producerer dækkeservietter, mundservietter eller viskestykker til butikken. Alt i de gamle mønstre.

Damask dugevæven er fremstillet hos Oberlausitzer Webstuhl-Fabrik i Neugersdorf.
Den kan væve stof i 155 cm’s bredde.

Damask servietvæven er fremstillet hos Atherton Bro’s i Preston
Den kan væve stof i 56 cm’s bredde og producerer dække servietter til butikken.

Navnevæven er købt af Brabrand Tekstilfabrik i 1958 og er fremstillet i Tyskland. Den væver stof i 60 cm’s bredde og kan lave stof med eget navn når brudekisten skal fyldes op. Her væves viskestykker med navnet ”Hørvævsmuseet”

Hulkortmaskinen er uundværlig. Hulkortene må hele tiden gennemgås for knækkede snore og flossede huller. Maskinen i baggrunden kan kopiere et dårligt kort og det nye kort sys ind i rækken i stedet.

Top