Gaveartikler fremstillet af kreative damer i pudsestuen af hørgarn eller syet hovedsageligt af stof, vævet på Museets væve (tørklæder, bluser, tevarmere, tasker og spegepølseposer) udgør et varieret tilbud til de besøgende, der søger noget særligt.
Karklude strikket i hør – både som strikkekit og færdigstrikkede.
Bluser og tørklæder er strikket i samme slags hørgarn, som bruges i vævene. Struktur og pasform holder sig efter vask.
Tevarmere, små tasker, æggevarmere og nålepuder er syet af stof som er til overs efter færdiggørelsen af løbere, servietter og viskestykker.
Spegepølseposer er syet af stof importeret fra Litauen med viskestykkestof som for.
Brødposer i forskellige udgaver.
Souvenirs: Museet forhandler enkelte andre ting såsom et smykke udformet som en væveknude, trærangle, kort og brochurer m.m.