For 7000 år siden dyrkede man hør i Mesopotamien, og i de følgende årtusinder finder vi hørren hos Egypterne, hos den yngre stenalders Svejtsere i deres pælebygninger, hos grækerne og Romerne – og senere hos jernalderfolkene i Tyskland og Norden.
Nu om dage er hørdyrkningen spredt over store dele af Jorden; men det er stadig næsten kun i Europa, at hørren bruges til tekstilfremstilling. I de andre kontinenter dyrker man hørren for de olieholdige frøs skyld.
Det er vigtigt for hørrens kvalitet, at den i vækstperioden, ikke udsættes for større temperatursvingninger. Bedst for kvaliteten er et tempereret kystklima eller øklima. Derfor er hør fra Flandern, fra Irland eller Baltikum god. Men der er også gode kvaliteter i den enorme procentdel af verdens hør, som Rusland producerer.
Hørdyrkningen er gået stærkt tilbage i de sidste hundrede år.
Hørren har hårde konkurrenter i Bomulden og i de moderne kunststoffer. Kun i perioder med forsyningsvanskeligheder, f. eks. i krigstider, eller hvis moden en overgang dikterer hørdragter, har der været nogle små opsving.