Spinding er en snoning af fibre eller taver til en sammenhængende tråd. Dette foregår lettest på en spinderok med trædelag til at drive hjulet rundt, så begge hænder kan være fri til arbejdet.
Det var i ældre tid normal skik, at ulden skulle spindes inden jul, så man efter Helligtrekonger kunne tage fat på hørren.
Et gammelt ordsprog siger: “Hør bliver til Silke, men uld bliver til Muld ved at gjemmes”.
Erfaringen havde lært, at hørren havde bedst af at vente. Taverne kunne opsuge fugtighed fra luften og derved genvinde noget af den smidighed, de mistede ved den kraftige tørring før brydning.
Indtil slutningen af 1800-tallet var det almindeligt på gårdene selv at spinde sit garn. Det hørte til madmoderens arbejde.
Holdt man pige, havde madmoder en forpligtelse til at lære pigen at spinde. “Det er bedre, at en tråd er fordærvet, end at en pige er ulært”, sagde man. Når pigen havde lært at spinde uld, skulle hun øve sig på skætteblåren. Derefter på blåren fra grovheglen og så blåren fra finheglen. Dette øvede hun sig på 4-5 år før hun fik lov at prøve hørren.
Vanskeligst var det at spinde den tråd, man brugte til sytråd. Den skulle tvindes sammen af to fine tråde. Tvinding er at sno to eller flere tråde sammen på rokken. Der tvindes til højre, modsat spindingen, som for hør er til venstre.
Selv om den tvundne tråd blev vokset, var det vanskeligt at trække den gennem tæt lærred, hvis der var ujævnheder på tråden.80