Onsdag den 19. august 2020, klokken 19
I begyndelsen af februar var der workshop på Hørvævsmuseet som et led i kunstmuseet Trapholts genforeningeprojekt, Grænseløse Sting. De ca. 50 fremmødte “brodøser” fik information om projektet og blev sendt hjem for at brodere under det fælles tema “Grænser”.

Ingemann Jensen holder foredrag: “Genforeningen set gennem sønderjyske briller”.
Ingemann Jensen er født i 1947 i Døstrup og levede der og i Skærbæk, til han begyndte på læreruddannelse i 1966. Begge byer ligger mellem Ribe og Tønder med marsken og vadehavet som nabo 5 km mod vest.
Ingemanns fortælling lægger vægt på tre ting: 1) Det historiske forløb fra 1864 til 1920, der førte frem til afstemningerne i zone 1 og zone 2. 2) Med afsæt i sin sønderjyske families fortællinger vise et før 1920 og efter 1920. 3) Sønderjyske børn, fik en nuanceret opdragelse, alle skulle gerne kunne bo sammen som gode naboer efter 2 verdenskrige. 4) Arbejdet på Vestfyn 1864 – 1920 for at hjælpe med at agitere for afstemningerne og grænseforeningsarbejdet frem til i dag.
Efter kaffen vil Meta Kristensen, frivillig på Hørvævsmuseet, fortælle om livet før og efter genforeningen som det så ud på et landbrug i Kollund, der ligger i Sydslesvig ca. 30 km syd for grænsen ud mod marsken. Metas familie tilhørte det danske mindretal i zone 2, der altså ikke kom med til Danmark i 1920.
Arrangementet koster 60 kr, medlemmer kommer gratis ind. Tilmelding her er nødvendig for alle. Kaffe/te + kage kan købes.
