Wedellsborgs væver og digter

Torsdag den 15. marts klokken 19 er der ”Væveraften” på Hørvævsmuseet.

Lars Clausen – væver på Wedellsborg

Lars Clausen, der levede fra 1841 til 1893, var væver på Wedellsborg gods. Han vævede de fineste damaskduge,  men også billeder som forestiller henholdsvis Syndefaldet, Jesus i Gethsemane Have og Johannes Døberens dåb af Kristus.

Den 15. januar vil Lars Christensen fortælle om Lars Clausen og om de tre af hans væverier han arvede fra sin tiptipoldemor, som i sin tid havde fået dem af Lars Clausen. 

Ud over vævningen skrev Lars Clausen samfundskritiske digte, som regel på vestfynsk.

Væveren og vævene fra Millinge

Bent Bille fra Hørvævsmuseet vil derefter fortælle om Millingevæveren, Hans J. Hansen, som selv var en habil væver, men også konstruerede automatiske væve.

Hørvævsmuseet ejer de to eneste, som er tilbage af de 31 Millingevæve, som Hans J. Hansen nåede at fremstille.

Bent vil slutte aftenen af med at demonstrere væven i arbejde.

Det koster 60 kr. at deltage i væveraftenen – dog er entré gratis for medlemmer af Hørvævsmuseet.