Jeg lærte at væve, da jeg var en stor pige, og jeg plantefarver, strikker, arbejder med filt, knipler og syr. Så har jeg arbejdet en hel del i ben og horn, har smedet lidt, arbejdet i birkebark og været på et enkelt drejekursus.
Jeg snitter lidt i friskt træ fra tid til anden, og lidt løbbinding og et par enkelte sivsko, er det også blevet til. Kort sagt, så bliver jeg aldrig træt af at lære nye ting, men det gør jo, at tiden ind imellem er lidt kort, og på den her måde bliver jeg i hvert fald aldrig verdensmester i noget som helst, men mindre kan jo også gøre det.
Mit legegen er stort, og jeg må nok indrømme, at jeg kaster mig ud i alverdens aktiviteter og mine kreative sysler begrænser sig ikke kun til raku og pil. Jeg arbejder også med mange andre materialer.