Dialog med gamle hørvævsviskestykker.
Som en naturlig del af den gamle husmoderkultur havde enhver bonde- og borgerfamilie en skat af linned med monogrammer, som de med stolthed viste frem.
Anette har ofte arbejdet tekstilt ud fra landbokulturen, og hun går her i dialog med den gamle linnedskat i mere frie broderier ved at anvende andre materialer, men de samme sting som dem, vi kender fra det danske almuebroderi.
Jette tager afsæt i flettehåndværket og fabulerer videre på formatet med stykker gjort af naturens materialer og med en fascination af især den afrikanske kultur. Hun fletter grene sammen i overraskende mønstre, tilfører overfladen print og broderi. Billeder, der refererer tilbage til en fælles bondekultur, krumveje og behersket ornamentik.