Derfor tilbyder Uldkredsen Vestfyn også en Workshop i hækling. De har taget kontakt til en af vores lokale udøvere af hæklingens kunst: Jytte Storm kommer fra Storms Galleri tirsdag den 8. november 2016 kl. 19.00- 21.00 i caféen på Hørvævsmuseet på Krengerup, hvor hun vil forestå Workshoppen.
Her er Jyttes eget oplæg til Workshoppen:
“Hækling er dejligt afslappende, ofte består det af små detaljer, der lidt efter lidt stykkes sammen.
Man kan uden større besvær, have et hækletøj med sig.
Man kan bruge alle slags garner, blot det passer til hæklefastheden.
Hækling er en variation af kun fire grundmasker, så det er let at lære.
Hækling kan bruges sammen med strik og stof.
På denne workshop arbejder vi med små eksperimenterende, kreative hæklerier.
Tag derfor forskellige garner og forskellige størrelser af hæklenåle med.
Jeg tager også nogle super gode hæklenåle med, som kan købes for kun 26 kr pr. stk.
Jeg vil ligeledes tage garn og stof med, som også kan købes på workshopppen”.
Pris for deltagelse i Workshoppen er 35,00 kr. (medlemmer af Uldkredsen) og kr. 50,00 kr. (ikke medlemmer). Pris til materialer til Workshoppen er kr. 10,00 som betales til Jytte Storm.
Se mere på: stormsgalleri.dk