På mit værksted omdanner jeg gamle vævetraditioner til nutidigt tekstildesign.

Jeg er silkevæver og designer og væver selv tørklæder af silke, jeg selv farver i glade farver i “vovede” farvesammensætninger.

Alt er vævet af mig selv på en gammeldags håndvæv.

Mine tørklæder bygges op som et kunstværk og laves i serier på 4-5 stk. med titler efter, hvor jeg har hentet inspiration til netop denne serie.

Det lyder som et eventyr, et sagn fra gamle dage

– og det er det næsten også, for det hele begyndte  tilbage i 1950´erne i Vendsyssel, hvor jeg nærmest fik håndens arbejde ind med modermælken. Begge mine forældre var flittige med deres hænder, men den kunstneriske tilgang har jeg arvet efter min farfar, der bl.a. skrev digte og sange. Desværre døde han, før jeg blev født.

Her fik jeg som lille pige lært at brodere, så snart jeg kunne holde på en nål. Der blev broderet mange gaver til mostre og fastre. Senere blev det strikkepindene, der blev bakset med. Mit første forsøg var et tørklæde til min dukke i flot, gult garn. Det nåede at blive meget snavset af sved og tårer, når jeg kæmpede med maskerne, der sad alt for stramt på strikkepinden eller når der skulle trævles op. Det skulle der ofte, for min mor var en streng læremester. Der måtte ikke være fejl!

Senere blev det til strikkede trøjer og kjoler til mig selv og store broderede duge til min mor.

Jeg var dog altid fascineret af vævningens muligheder og drømte om en uddannelse som kunsthåndværker og få mit eget værksted. Men fornuften sejrede og jeg valgte en jobsikker uddannelse som sygeplejerske. Så håndarbejdet forblev en elsket fritidsinteresse.

I 1990 gik drømmen om et ophold på den berømte Skals Håndarbejdsskole i opfyldelse. Jeg fik lært kunsten at væve og har gjort det lige siden. På det tidspunkt boede vi i Vesthimmerland og jeg spandt garn og vævede en bronzealderdragt til en ny udstilling på Vesthimmerlands Museum i entrådet garn.

2003 blev et skelsættende år for mig. Vi var nu flyttet til Frederiksberg Allé i Grindsted – en adresse med mange kreative naboer. Vi dannede nabokunstgruppen Blind Vej og holdt en velbesøgt weekendudstilling i vores hus. Jeg havde gang i væven og fik min første bestilling på et silketørklæde. Siden har jeg fortrinsvis vævet i silke og for at få de klare farver frem i garnet, jeg godt kan lide, begyndte jeg også at farve garnet selv.

Loftet i vores hus blev indrettet til væveværksted, men pladsen blev for trang og i foråret 2010 flyttede jeg værkstedet til Billund og senere til større lokale i Vestergade 5 i Grindsted, hvor jeg også har et show room og jeg arbejder nu med vævningen på fuld tid.

Fra at lave tørklæder i tern og striber – som i øvrigt kan væves med megen fantasi – bygger jeg nu mine tørklæder op som kunstværker, inspireret af naturen. Via min farvemetode udfordrer jeg de strenge, lige linjer i vævemetoden for at udtrykke naturens skønne, ukontrollerede vildskab.

Jeg har ingen arbejdstegning, men arbejder ud fra en farveidé, f. eks. Nordlys eller havet omkring isbjergene ved Grønland. Eller det råhvide silkegarn bliver farvet i efterårets glødende farver.

Jeg har altid været fascineret af ”stof i lange baner” og det er måske derfor, jeg får et sug i maven, hver gang jeg klipper et tørklæde af væven og ser det i sin helhed.

Min drøm om eget værksted er endelig gået i opfyldelse og ringen er nu sluttet, fra jeg kæmpede med mit allerførste strikkede tørklæde som lille pige – se bodil-oelholm.dk

Jeg har haft fornøjelsen af at væve tørklæder til musiker og kunstner Johnny Madsen og stylist og frisør Dennis Knudsen. Hendes Majestæt Dronning Margrethe har besøgt mit værksted og fik overrakt et sjal jeg havde lavet, inspireret af ishavet mod nord i blå, grønne og turkise farver.

I 2014 deltog jeg i 2 censurerede udstillinger, dels på Kunstforeningens Limfjordens Efterårsudstilling på Gimsinghoved i Struer og dels på Bjerringbro Kunstforenings Censurerede udstilling i Gudenåhuset i Bjerringbro.

I 2015 blev jeg medlem af Danske Kunsthåndværkere og Designere.