Strikkecafe, 9. mar. 2015

Uldkredsen Vestfyn holder strikkecafe i Hørvævsmuseets cafe kl. 19-22 med Charlotte Kaae der fortæller om sit liv med strik.

Undervejs vil der være 2 små øvelser så medbring lidt garnrester (små nøgler) i forskellige farver til en sjov lille farveøvelse. Garnet går i en fælles pulje. Vi vil se på puljen og snakke om farverne. Medbring også 2 farver garn og pinde der passer til garnet.

Der er mulighed for at købe Charlottes bøger og kits efter foredraget.

Se mere på knittingbykaae.blogspot.dk/

Strikkecafeen koster kr. 35 for gæster og er gratis for Uldkredsens medlemmer. Der vil være mulighed for at købe kaffe og the med kage i cafeen.