Vestfyns Uldkreds holder workshop om patchwork i Hørvævsmuseets cafe kl. 19-22 med Bente Sørensen fra Bøgelund Patchwork. Aftenen henvender sig til alle, nybegyndere som øvede.
Bente vil tage sy-kit med til en nem begynderting til ca. 15-20 kr.
Skulle du være langt over nybegynderstadiet så tag sy-veninden under armen og sykurven med og lad os andre se hvad I har gang i. Vi håber på masser af stof, tråd og nåle.
Bente fra Bøgelund Patchwork vil fortælle lidt om sig selv og sætte nybegynderne i gang. Hun vil også medbringe ting til salg så tag endelig lidt kontanter med. Kaffe, the og kage kan købes i Hørvævsmuseets café.
Se mere på quilt-fyn.dk
Vejledende tilmelding til sy-kit til Connie Søgaard, tlf. 20448015 eller på mail connie.soegaard@mail.dk senest d. 19. maj.
Workshoppen koster kr. 35 for gæster og er gratis for Uldkredsens medlemmer. Der vil være mulighed for at købe kaffe og the med kage i cafeen.