3. maj – 15. juni: Strik med garner som tér sig.
Arbejde
VÆV – FLET – STRIK. Det er bindinger og flettemetoder og trådens gang i tekstilet, som fascinerer mig. Jeg arbejder gerne i enkle teknikker, og lader så materialernes egenskaber eller indbyrdes ”kamp” skabe struktur og finesse.
Jeg kalder mit firma for Magiske Garner fra Væv & Flet. Mit speciale er fine garner og garner af god kvalitet. Jeg synes, det er meget vigtigt at kunne tilbyde specielle kvalitetsgarner, og jeg gør meget ud af at vejlede både mine vævende og strikkende kunder. Derfor holder jeg også gerne workshops i kvaliteter eller teknikker, som optager mig, og som jeg bruger i mine modeller.
Uddannelse
Praktikant på Lotte Dalgaards værksted i perioder fra 2004.
IT-Administrator, 2000.
Stoftrykker- og Væverlaugets Erhvervsmæssige uddannelse i billedvæv, 1989.
Stoftrykker- og Væverlaugets Erhvervsmæssige uddannelse i skaftevæv, 1986.
Bibliotekar, 1972.
Medlemsskaber
Køge Kunsthåndværk fra starten i 1995 til 2012.
Forlag og arbejdsfællesskab FiberFeber 2006 – 2012.
Medstifter af Pro-sit.dk, en forening for personer, som er arbejder med tekstiler, og hvor resultaterne af vores nørdede samarbejde gerne skal udgives i hæfteform, 2013 –
Suppleant til bestyrelsen for S&V Tekstilkurser.
Udgivelser
Har skrevet artikler og bidrag til blade og bøger senest Strik med garner, som ter sig, Pro-Sit! 2013.
Udstillinger
Har siden 1990 deltaget i diverse udstilleringer senest i Lab 12, arrangeret af GIF. Udstillingen er blevet vist i Officinet i København, 2012 og på Fanø ved Strikkefestivalen, 2013.