Kirsten Knudsen

Før i tiden tilvirkede man selv hørren til familiens forbrug. Det er en lang, tidskrævende proces, der kalder på den helt store ekspertise, som vi i dag må beundre. Den kort fortalte arbejdsgang er at så, ruske, rødne, tørre, bryde, skætte, hegle, spinde, haspe, vinde, blege, spinde og væve, før man nåede til at brodere og sy. Rigtig mange hænder og redskaber var involveret og utallige arbejdstimer.

I dag er vor tilværelse skruet anderledes sammen, men hør er jo stadig det fantastiske naturprodukt, smukt og slidstærkt, og det er altid en lise at lege med nål og tråd.

Jeg har med stor glæde lært at sy de gamle hvide broderier, under èt kaldet bondesyninger fra hedeboperioden. De forskellige discipliner har hver deres storhedsperiode:
– Tællesyning ca. 1700
– Dragværk 1770 – 1800
– Rudesyning 1800 – 1840
– Hvidsøm, Falstersyning 1820 – 1840
– Baldyring 1840 – 1855
– Udklipshedebo 1855 – 1870
– Omvendt hedebo
Andre teknikker supplerer: Tamburering, hulsøm, venetiansk, engelske huller, fransk broderi og sammentrækssyning.

MOR LÆRTE DATTER.
Jeg har i min pensionisttilværelse valgt det enkle og tidsmæssigt overskuelige og broderet til montering på kinabøger og æsker, som jeg mine seneste folkeskoleår havde stor fornøjelse af at inddrage i håndarbejdsundervisningen. Fra 2008 har jeg brugt mine børnebørns tegninger til akkurat gengivelse på hørstof også på kinabøger og æsker, et skønt samarbejde, som kan ses her og i bogen “Broderiballader”. Allersenest har jeg leget med sammentrækssyning, som kan ses på bl.a. knapper.

Min lærdom har jeg overvejende fra ugekurser med HVF broderi (håndværksfaglig) på Skals Højskole.

Udstillingen “Små broderier på hør på Hørvævsmuseet 2013” vil omfatte:
Kinabøger med div. hvide broderier, kinabøger med børnebørnstegninger med kulørt garn, foldeæsker med broderi, æsker med syede hjørner med broderi, bogbinderæsker med broderi, blokke med broderi, knapper med broderi og flere andre emner.