
Fredag den 9. april
Lørdag den 10. april
På dette kursus skal vi med enkle bogbindingsteknikker lave et par forskellige typer notesbøger. Til notesbøgernes omslag vil vi bruge smukt hørstof vævet på Hørvævsmuseet på Krengerup! Vi laver selv klister og beklæde hørstoffet med japanpapir – så bliver det klar til at bruge til omslag til notesbøger. Vi folder forskellig typer papir, der skal bruges som indlæg i bøgerne, og gennemgår forskellige slags dekorative sting, der kan anvendes til sammensyning. Der kræves ingen forkundskaber i bogbinding for at kunne deltage i kurset.
Medbring:
Forklæde
Et par pensler (dem fra Søstrene Grene er udmærkede)
Stållineal
Et viskestykke og en karklud.
Et skæreunderlag og en skarp hobbykniv.
Stiftblyant med tynd stift.
Eventuelt også et falseben, hvis du har det.
Materialeudgifter: Der bliver udgifter til hørstoffet, lim, nåle, tråd og papir. Deltagerne vil før kurset modtage en velkomstmail med praktiske oplysninger om kurset herunder den endelige pris for lim, nåle, tråd og papir.
Underviser: Anne Marie Nielsen, tekstillærer, cand.pæd. i materiel kultur samt certificeret uddannelse i Craft-psykologi. Anne Marie har i forbindelse med toårs studier på Sätergläntan, institutet för slöjd och hantverk i Sverige arbejdet med grundlæggende bogbindingsteknikker.
Flere oplysninger:
Telefon: 64 72 28 85. Bedst hverdage kl. 9 – 12 og når museet er åbent
Email: kontakt@hørvævsmuseet.dk