Foredrag med Ellen Bangsbo den 28. november kl. 13-16
Foredrag og fremvisning af Ellen Bangsbos samling af brændenælde-tekstiler fra Nepal og Indien samt spindeprøver fra Danmark. Der vil være mulighed for selv at arbejde med nældefiber fra danske nyligt høstede rå samt rødnede brændenældestængler. Læs mere og tilmeld dig her
Det traditionsrige julesalg på Hørvævsmuseet er desværre aflyst i år. Til gengæld er museumsbutikken åben mandag og onsdag fra 9-12, til og med 16. december.
I butikken er der et stort udvalg af tekstiler produceret på museets gamle maskinvæve, der stammer fra Tommerup, og desuden findes en lang række gode gaveideer og tilbud fra vores samarbejdspartnere i Sverige og Baltikum.
Fra gemmerne på loftet har vi i anledning af julesalget også hentet mange spændende tekstiler, f.eks. olmerdug, gammelt håndarbejde, sengelinned, duge og meget andet fra oldemors linnedskab.
Vi er en privat vævegruppe på 5 kvinder i alderen 58-85 år, som har fundet sammen om vores fælles interesse, nemlig vævning. Vi har hver især en eller flere væve derhjemme, hvor vi udfolder os med vores individuelle væverier, og så mødes vi hos hinanden og ser, hvad vi har lavet siden sidst.
Vi dyrker målrettet princippet at det er lysten, der driver værket, så vi laver nøjagtig dét, vi bedst kan tænke os. Det betyder f.eks. at én gerne væver på bestilling, én foretrækker grove materialer, én afprøver nye kamme, én eksperimenterer med forskellige materialer og én holder måske bare pause.
Det er denne dynamik, der inspirerer os alle, hvilket også kan ses i udstillingens mangfoldighed. Vi ser først alle udstillingens dele på én gang, når vi mødes i udstillingslokalet, og så bygger vi det hele op der fra, så hver eneste udstilling vi har lavet er unik.
Udstillingen varer hele efterårsferien frem til 18. oktober, hvor museet er åbent hver dag fra kl. 13-17
Det er en række af Hørvævsmuseets aktive frivillige, der under overskriften “Trådene fortæller” stiller op med tilbud om at lade kreativiteten udfolde sig i efterårsferien. På grund af covid-19 kan vi desværre ikke give undervisning som vi plejer, så i stedet viser vi hvordan man kan få gang i hænderne og vi sælger desuden små kits med udstyr til at lade kreativiteten fortsætte derhjemme.
Her vil vi særlig gerne invitere børn sammen med forældre eller bedsteforældre indenfor, så de kan se eksempler på hvordan man arbejder med hør, uld og andre tekstiler. Hver dag er der gang i en række fremvisninger, så det for eksempel er muligt at se hvordan man væver på skaftevæv og båndvæv, laver dukker af hør, knipler, broderer, laver bånd af forskellig slags eller filter bolde.
Museets egen butik er naturligvis åben og for de interesserede er der daglig rundvisning på museet. I caféen serveres blandt andet kaffe/te og æblekage.
Lørdag den 3. oktober kl. 10-13 kan du bliver klogere på tekstilarbejde i Japan. Her afholder Anne Marie Nielsen, der er cand. pæd. i materiel kultur, workshop i kumihimo og tawashi
-Vi vil arbejde med et par enkle af de mange fascinerende japanske tekstile teknikker: Vi skal lave flettede og snoede bånd i kumihimo teknikken og strikke en japansk ”skuresvamp”, som alt efter hvilket materiale den laves i og hvilken tykkelse pinde der anvendes, kan blive til en lille, fin broche eller et behageligt, tykt siddeunderlag, fortæller Anne Marie Nielsen.
Hørvævsmuseet har årets sidste åbningsdage i den kommende weekend. Der er levende lørdag den 26. september hvor du kan opleve syning af bolde og vævning på håndvævne. Lørdag og søndag er desuden sidste chance for at se udstillingen Umagen Værd, som viser elevarbejder fra Design- og Håndværksefterskolen.
Helene Vonsild er tekstilkunstner og i caféen viser hun vævede tekstiler, både håndvævede rumdelere i japansk silke og forskellige tekstildesigns i puder og tilbehør. Læs mere her.
På lørdag den 19. september kan du opleve hvordan den høstede spindhør forvandles fra stængel til tråd ved hjælp af de gamle redskaber bryden, skætten og heglen. Det sker på Hørvævsmuseet som led i “levende lørdag”, hvor der desuden også er gang i håndvævene.
Helene Vonsild er tekstilkunstner og i caféen viser hun vævede tekstiler, både håndvævede rumdelere i japansk silke og forskellige tekstildesigns i puder og tilbehør. Læs mere her.
På lørdag den 12. september sker der igen mange ting på Hørvævsmuseet. Vi har som altid levende lørdag, denne gang med vævning på håndvævne og strik af miljøvenlige karklude af hørgarn.
Helene Vonsild er tekstilkunstner og i caféen viser hun vævede tekstiler, både håndvævede rumdelere i japansk silke og forskellige tekstildesigns i puder og tilbehør. Læs mere her.
På lørdag den 5. September er der gang i duge-rullen på Hørvævsmuseet. Her kan du se hvordan en dug af hør bedst behandles, så den får den smukkeste glans. Desuden er der som sædvanlig gang i håndvævene.
Museet er åbent fra 13-17 og der er selvfølgelig også mulighed for at se de øvrige udstillinger, få en rundvisning og gøre indkøb i cafe og butik.
Lørdag den 29. august kan du opleve hvordan håndvævene på Hørvævsmuseet fungerer og desuden er der fremvisning af broderi. Frivillige fra museet vil fortælle og vise frem.
Helene Vonsild er tekstilkunstner og i caféen på Hørvævsmuseet viser hun vævede tekstiler, både håndvævede rumdelere i japansk silke og forskellige tekstildesigns i puder og tilbehør. Læs mere her.
I de første måneder af 2020 blev der afholdt en række workshops på Trapholt og hos samarbejdspartnere på tværs af regionen og grænsen. Et af disse steder var Hørvævsmuseet, hvor ca. 50 brodøser har indleveret deres bud på emnet “Grænser”
Den lille udstilling viser billeder af nogle af disse broderier og i nogle tilfælde får vi også forklaret brodøsens tanker bag. Udstillingen varer til 30. september. Læs mere her
Udstillingen illustrerer udviklingen af undervisningen i håndarbejde i folkeskolen i perioden 1920 – 2000.
I løbet af disse år har kravene til undervisningen ændret sig adskillige gange. De materialer, der er blevet brugt til undervisningen, viser også udviklingen, for eksempel fra groft jute til fine bomuldsstoffer. Udstillingen slutter 30. september. Læs mere her
Helene Vonsild udstiller på Hørvævsmuseet 25. august til 18. oktober
Helene Vonsild er tekstilkunstner og i caféen på Hørvævsmuseet viser hun vævede tekstiler, både håndvævede rumdelere i japansk silke på væggen og forskellige tekstildesigns i puder og tilbehør, f.eks. tasker, kosmetikpunge og penalhuse samt kaffe- og tehætter. De er vævede i Helene Vonsilds eget tekstildesign i uld: Chicago og Tokyo. Desuden udstilles håndvævede tørklæder i hør. Læs mere her
På lørdag skal hørren, der vokser uudenfor Hørvævsmuseet høstes (ruskes). Levende lørdag den 22. august byder derfor på ruskning af hør, knipling, strik med hør og vævning på Hørvævsmuseets håndvæve. Det er som sædvanlig en række af museets frivillige, der viser frem.
Hver lørdag er nogle af Hørvævsmuseets mange frivillige klar til at vise deres færdigheder i forskellige håndarbejder. På lørdag den 15. august kan du således møde en væver, der vil demonstrere nogle af museets håndvæve, og desuden er der fremvisning af broderi.
Museet er åbent fra 13-17 og der naturligvis også mulighed for at se museets faste udstillinger. Desuden de to udstillinger Umagen Værd, som viser elevarbejder fra Design- og Håndværksefterskolen samt Pilebark – medium og inspiration, med værker af Kirsten Ploug.
Lørdag den 8. august består den levende lørdag på Hørvævsmuseet af knipling og vævning på håndvæv. Her vil nogle af museets frivillige være klar til at fortælle om og vise hvordan man knipler og håndterer væven.
Museet er åbent fra 13-17 og der naturligvis også mulighed for at se museets faste udstillinger. Desuden de to udstillinger Umagen Værd, som viser elevarbejder fra Design- og Håndværksefterskolen samt Pilebark – medium og inspiration, med værker af Kirsten Ploug.
Lørdag den 1. august kan du opleve hvordan håndvævene på Hørvævsmuseet fungerer og desuden er der fremvisning af broderi. Frivillige fra museet vil fortælle og vise frem.
Museet er åbent fra 13-17 og der naturligvis også mulighed for at se museets faste udstillinger. Desuden de to udstillinger Umagen Værd, som viser elevarbejder fra Design- og Håndværksefterskolen samt Pilebark – medium og inspiration, med værker af Kirsten Ploug.
Den 25. juli viser nogle af museets frivillige hvordan man væver på nogle af vores håndvæve, og hvordan man på rokken spinder en tråd af hørfibre. Det ske i rækken af levende lørdage, som har til formål at vise forskellige håndværk “live”.
Museet er åbent fra 13-17 og ud over det levende håndarbejde er der naturligvis også mulighed for at se museets faste udstillinger. Desuden de to udstillinger Umagen Værd, som viser elevarbejder fra Design- og Håndværksefterskolen samt Pilebark – medium og inspiration, med værker af Kirsten Ploug.
Alsidig præsentation af elevarbejder fra Design- og Håndværksefterskolen
Der er værker fra ca. 20 nuværende og tidligere elever på udstillingen ”Umagen Værd”, som lige nu kan ses på Hørvævsmuseet. Heriblandt elever, der på forskellige måder har gjort håndværket til deres levevej eller på anden måde har medbragt håndværket i deres liv.
Det er blevet til en meget bredt sammensat udstilling med keramik, træ, tekstil, maleri, foto, smykker og knive. I håndværksfagene er der fokus på ”det gode håndværk” og eleverne lærer at håndtere materialer, værktøj, grundteknikker og undervises løbende i ideudvikling og designprocesser.
Eleverne oplever særligt tid til fordybelse, opnår kvalitetsbevidsthed og lærer værdien af ”at gøre sig umage”, hvilket er godt dækkende for den æstetiske dannelse som eleverne opnår ved arbejdet med håndværk og design på efterskolen.
Udstillingen kan ses på Hørvævsmuseet alle dage undtagen mandag klokken 13-17.
Ved levende lørdag den 18. juli er der gang i de klassiske håndarbejder på Hørvævsmuseet. Her vil nogle af museets frivillige vise hvordan man strikker med hørgarn, broderer og håndterer en håndvæv.
Museet er åbent fra 13-17 og ud over det levende håndarbejde er der naturligvis også mulighed for at se museets faste udstillinger. Desuden de to udstillinger Umagen Værd, som viser elevarbejder fra Design- og Håndværksefterskolen samt Repetition, med værker af tekstilkunstneren Inger Odgaard.
Lørdag den 11. juli er der igen fremvisninger på Hørvævsmuseet. Der vil blive vævet på en af håndvævene og desuden vist hvordan kniplinger bliver til.
Museet er åbent fra 13-17 og ud over aktiv væv og kniplebræt er der naturligvis også mulighed for at se museets faste udstillinger. Desuden de to udstillinger Umagen Værd, som viser elevarbejder fra Design- og Håndværksefterskolen samt Repetition, med værker af tekstilkunstneren Inger Odgaard.
Levende lørdag den 4. juli på Hørvævsmuseet står i knappernes tegn. Her vil nogle af museets frivillige fremvise hvordan man slår knapper med et personligt præg.
Museet er åbent fra 13-17 og ud over knapslåning er der naturligvis mulighed for at se museets faste udstillinger. Desuden de to udstillinger Umagen Værd, som viser elevarbejder fra Design- og Håndværksefterskolen samt Repetition, med værker af tekstilkunstneren Inger Odgaard.
På levende lørdag den 27. juni bliver der igen noget at se på for de væveinteresserede. Der kommer gang i håndvævene og desuden kan du se hvordan en ny trend til væven bliver til.
Museet er åbent fra 13-17 og ud over vævning og fremstilling af trend er der naturligvis mulighed for at se museets faste udstillinger. Desuden de to udstillinger Umagen Værd, som viser elevarbejder fra Design- og Håndværksefterskolen samt Repetition, med værker af tekstilkunstneren Inger Odgaard.
På levende lørdag den 20. juni vil der være fremvisning af museets håndvæve så det er muligt at se hvordan de fungerer. Desuden kan besøgende med interesse for strikketøj hente ny inspiration.
Museet er åbent fra 13-17 og ud over vævning og strikning er der naturligvis mulighed for at se museets faste udstillinger. Desuden de to udstillinger Umagen Værd, som viser elevarbejder fra Design- og Håndværksefterskolen samt Repetition, med værker af tekstilkunstneren Inger Odgaard.
På årets første levende lørdag den 13. juni er der mulighed for at se hvordan kniplinger bliver til og der vil være en præsentation af forskellige kniplinger.
Desuden kommer der gang i museets håndvæve med fremvisning af hvordan de fungerer.
Museet er åbent fra 13-17 og ud over vævning og knipling er der naturligvis mulighed for at se museets faste udstillinger. Desuden de to udstillinger Umagen Værd, som viser elevarbejder fra Design- og Håndværksefterskolen samt Repetition, med værker af tekstilkunstneren Inger Odgaard.
Gennem 30 år har Den danske Design- og Håndværksefteskole i Skjern (Dhe), haft håndværk og design som sin særlige profil. Dhe har rødder og tager afsæt i Dansk Husflidsselskab, som i sin tid startede skolen som Den danske Husflidsefterskole i Skjern.
Hørvævsmuseet slår dørene op tirsdag den 9. juni og vi glæder os. Vi synes selv, vi er godt forberedt til at modtage gæster igen og kan tilbyde et museumsbesøg i trygge rammer, hvor det er muligt at holde afstand efter de gældende regler.
Sæson 2020 byder på ikke mindre end tre permanente udstillinger og tre skiftende, så der er meget at se og opleve i løbet af de kommende måneder.
Umagen værd – elevarbejder fra DHE
Vi lægger ud med en stor temaudstilling med titlen “Umagen Værd”, hvor nuværende og tidligere elever fra Design- og Håndværksefterskolen i Skjern viser deres arbejder. Denne udstilling varer hele sæsonen til og med september. Se mere her
Repetition, tekstile skulpturer af Inger Odgaard
Årets første af tre udstillinger i museets café er ”Repetition”, hvor tekstildesigner Inger Odgaard viser skulpturer og vægskulpturer i tekstile materialer. Denne udstilling varer frem til 19. juli. Se mere her
Skolebroderier det 20. århundrede
Udstillingen viser en samling af håndarbejde i folkeskolen fra perioden 1920-2000 og skildrer udviklingen i faget fra jute over bomuld og ternede syposer til fri leg. Se mere her
Grænseløse sting
En anden lille udstilling viser fotos af nogle af de ca. 50 broderier, der blev lavet på Fyn i anledning af kunstmuseum Trapholts udstilling ”Grænseløse Sting” om genforeningen med Sønderjylland i 1920.Se mere her
Vævningens historie fra oldtid til computer
Hørvævsmuseet rummer naturligvis også de faste udstillinger af håndvæve fra oldtid til computerstyring og samlingen af maskinvæve fra Tommerup, hvorpå der væves duge, servietter, viskestykker osv. Museets guider er klar til at fortælle hele historien.
Gode tilbud i butik og café
I museets butik sælges unikke varer, blandt andet fremstillet på museets væve, og i caféen kan købes frokost, kaffe, te og kage.
Levende lørdag
Hver lørdag bliver museet gjort levende af museets frivillige, der viser én eller flere tekstile aktiviteter.
Der er altså mange gode grunde til at aflægge et besøg på Hørvævsmuseet i løbet af sommeren – vi glæder os til at se dig.
Museet er åbent klokken 13-17 alle dage undtagen mandage, i september dog kun i weekender.
Mandag den 30. marts blev de ca. 50 broderier med temaet “Grænser”, som er indleveret på Hørvæsmuseet, bragt videre til kunstmuseet Trapholt i Kolding. Her skal de sammen med mange andre broderier indgå i den store udstilling “Grænseløse Sting” i anledning af genforeningen. Ifølge de nuværende planer åbner udstillingen med fernisering lørdag den 27. juni.
Marianne med broderierne på TrapholtKassen med de fynske broderier
Hørvævsmuseet åbner for sæsonen tirsdag den 9. juni klokken 13. Vi har programmet klar for årets udstillinger, så der er allerede nu mulighed for at kigge lidt på hvad der venter. Se mere her
“Mathildes Krukke” Design- og håndværksefterskolen