Nyheder

Oplev udstillingen spor og fortællinger af Hanínga Thiel frem til 1. oktober

Spor og fortællinger er integrerede elementer i den tyske kunstner Hanínga Thiels malerier. Værkerne er malet på en bund af gamle mel- og kornsække, som stadig efterlader spor efter deres oprindelige brug. Sækkene vidner om tidligere hårdt arbejde med deres udstoppede huller og pletter, og understreges af den kunstneriske behandling med olie og akryl, der delvist inddrager sporene.

Hanínga Thiel, f. 1948 i Bad Harzburg, Tyskland, har gennem årene arbejdet med både skulptur, keramik, maleri og street art.
Siden 1975 har hun udstillet på gallerier, museer, alternative udstillingssteder, samt kunstbiennaler, lokalt, nationalt og internationalt.