Menu

Foredrag om Oldtidsvævning

Foredrag om Oldtidsvævning

Mandag den 6. februar kl. 19-21.

Hvor opstod vævningen?
Hvordan forarbejdede vores forfædre- og mødre fibre til tekstil?
Hvilken betydning havde væven i oldtiden?
Kom med på en tidsrejse fra stenalderens første spor af vævearbejde til bronzealderens fine klæder. Følg med ned i gravkammeret til nogle af folkevandringstidens store høvdinge og deres bemærkelsesværdige dragter. Træd ombord på langskibet og hør om vikingetidens blafrende sejl, når Rasmus Twisttmann Jørgensen fortæller om oldtidens vævning. En rejse gennem tusinder års håndværk. Kunst og magi.

Rasmus Twisttmann Jørgensen er selvlært brikvæver, historienørd og formidler. Med hovedfokus på jernalderens og vikingetidens håndværk beretter han levende og passioneret om blandt andet vævning, smykkearbejde, glaskunst og dagligdagen for vores forfædre. Blandt andet har han holdt foredrag på skoler og voksenuddannelser. Hans tekstilarbejder har været udstillet på museer og historiske værksteder, og han er internationalt anerkendt for sit arbejde med rekonstruktioner af skandinaviske fund.

Pris 100kr (medlem 50kr)

Gå ikke glip af:

Scroll to Top