Den 26. november holder museet Fiksefredag, som er et landsdækkende initiativ på tværs af en række foreninger, og et modtræk til Black Friday. I stedet for at bidrage til køb-og-smid-væk-kulturen, inviterer museet indenfor til en dag i genbrugens tegn, hvor vi sammen øver os i at blive bedre til at genbruge, upcycle og passe på de ting, vi har i forvejen. Vi kan hjælpe dig med at sy lapper og knapper i dit gamle tøj, eller du kan lære at sy en kimonojakke af et gammelt hørlagen for kun 50 kr.
