På årets første levende lørdag den 13. juni er der mulighed for at se hvordan kniplinger bliver til og der vil være en præsentation af forskellige kniplinger.
Desuden kommer der gang i museets håndvæve med fremvisning af hvordan de fungerer.
Museet er åbent fra 13-17 og ud over vævning og knipling er der naturligvis mulighed for at se museets faste udstillinger. Desuden de to udstillinger Umagen Værd, som viser elevarbejder fra Design- og Håndværksefterskolen samt Repetition, med værker af tekstilkunstneren Inger Odgaard.
Museets butik og café er selvfølgelig også åbne.
