På levende lørdag den 27. juni bliver der igen noget at se på for de væveinteresserede. Der kommer gang i håndvævene og desuden kan du se hvordan en ny trend til væven bliver til.
Museet er åbent fra 13-17 og ud over vævning og fremstilling af trend er der naturligvis mulighed for at se museets faste udstillinger. Desuden de to udstillinger Umagen Værd, som viser elevarbejder fra Design- og Håndværksefterskolen samt Repetition, med værker af tekstilkunstneren Inger Odgaard.
Museets butik og café er selvfølgelig også åbne.
