Årets sidste levende lørdag på Hørvævsmuseet den 28. september giver dig mulighed for at lave vikleprøver.
Vikleprøver er både en skitse forud for en vævning, som måske skal blive til virkelighed, og et værk i sig selv. På lørdag kan du selv – under kyndig vejledning – prøve at arbejde med farver og strukturer ved at vikle.
Weekenden 28.-29. september er også Hørvævsmuseets sidste åbningsdage i denne sæson, så det er sidste chance for at se årets store udstilling “Et tekstilværksted” af Jette Nevers.
Levende lørdag foregår fra klokken 13-17 og museet er naturligvis åbent som sædvanlig. Der er selvfølgelig også mulighed for at handle i museumsbutik og café.
