Vi skal synge både traditionelle og nye højskolesange på Hørvævsmuseet torsdag den 7. feb. kl 19:00-21:30.
Sangen kommer ikke til at stå alene, for de enkelte sange belyses historisk og eksistentielt. Målet er både at sætte sangene ind i den kulturtradition, vi er en del af og at skabe godt humør.
Aftenen ledes af Jesper Moesbøl, der er tidligere højskoleforstander og musiker.
Der serveres kaffe, the – kage (indeholdt i entreen på 100 kr)
Verninge Husflid arrangerer denne aften på Hørvævsmuseet og medlemmer af Verninge Husflid kan deltage til særpris kr. 50,00.