Kunne du tænke dig fremstille knapper med dit helt personlig præg? Så er chancen der nu på Hørvævsmuseet, hvor der er kursus i denne særlige form for husflid.
Kurset finder sted på Hørvævsmuseet mandag den 26. februar kl. 19.00. Museet sørger for materialer, men medbring også gerne hvad du selv har af stofrester, broderigarn og nåle. Tilmelding er ikke nødvendig.
Sidste efterår købte Hørvævsmuseet en knapslåningsmaskine, som havde premiere i efterårsferien, hvor man kunne lave et lille broderi og få slået en knap af det. Dengang var der især mange børn, der fik lavet sig en fin broderet knap.
Nu skal knapslåningsmaskinen i gang igen og vi inviterer alle, der har lyst til at prøve kræfter med sådan et lille broderi. Katrine Ørnstrup forklarer hvordan men gør, og vi starter med at brodere på stof, som derefter bliver lavet til flotte slåede knapper.
Vi kan lave 2 størrelser slåede knapper – 18 mm og 28 mm, så der er mange anvendelsesmuligheder som for eksempel: Beklædning, puder, hynder, hårelastikker, armbånd, brocher…
Det koster 60 kr. at deltage (dog et det gratis for medlemmer af Hørvævsmuseet) + 4 kr. pr færdig knap.