300 år i landbrugets tjeneste

Torsdag den 15. november klokken 19 holder læge Henrik Schroll og proprietær Gustav Schroll foredrag på Hørvævsmuseet. Deres tiptipoldefar Henning Schroll grundlagde Høravlingsinstituttet ”Lykkenssæde” på Brahetrolleborg Gods i 1790-erne og lagde dermed grunden til kvalitetshøravlen i Danmark. Han blev samtidig også den første i rækken af en meget aktiv og fremsynet slægt af landmænd.

I begyndelsen var interessen samlet om hør, men familien Schroll har gennem årene vist, at de har fingeren på pulsen, f.eks. ved i 1930-erne og 40-erne at engagere sig i tobaksproduktion og efter murens fald ved etablering af et større landbrug i det gamle Østtyskland.

Foredraget på Hørvævsmuseet bringer tilhørerne rundt i de 300 års familiehistorie, bl.a. med film om tobaksproduktionen. Det koster 60 kr. at deltage, dog har medlemmer af Hørvævsmuseet gratis adgang.

Familien Schrolls historie i Danmark strækker sig tilbage til midten af 1700-tallet hvor Johan Georg Schroll indvandrede fra Tyskland. Sønnen Henning blev med støtte fra regeringen sendt til udlandet for at lære om avl og forarbejdning af hør. Han var borte i 11 år, kom tilbage 1790 og opnåede straks af regeringen et pengetilskud for at kunne aflægge en prøve på sin duelighed i den hollandske måde at behandle hørren på.

Henning Schroll bestod prøven og fik derpå et rentefrit lån på 6000 rigsdaler til indkøb af en gård og anlæg af et institut til fremme af hørrens dyrkning og behandling.  I 1793 købte og sammenlagde han to arvefæstegårde i Hillerslev Sogn på Brahetrolleborgs gods, de gamle bygninger blev nedrevet, og en ny udflyttergård, Lykkenssæde, opførtes, på hvilken “Høravlingsinstituttet” året efter oprettedes.

Lykkenssæde

Under Schrolls dygtige ledelse udfoldede der sig nu her en ret betydelig virksomhed. Fra hele landet kom unge bønderkarle til Lykkenssæde, hvor de som regel opholdt sig 4-5 år – til gengæld slap de for militærtjeneste. Efter uddannelsen modtog de som udlærte Hørberedere 100 rigsdaler af regeringen til hjælp til anskaffelse af sædefrø og redskaber og en præmie af 20-30 rigsdaler årlig, mod at de fortsatte hørberedelsen efter instituttets metode på mindst 1 tønde land. I årene 1799-1840 uddannede instituttet 120 lærlinge.